Brandsikkerhed på X

Et sikrere X er et bedre X

Vores mål i X er at fremme den offentlige samtale. Og vi bestræber os på at skabe et sikkert miljø, hvor alle – også brands – kan deltage frit og fortroligt.

Vi er overbevist om, at et brands sikkerhed handler om mennesker – de der bruger vores tjeneste, mennesker i vores fællesskaber, og lederne af de brands der stoler på X hver dag. Derfor forbedrer vi hele tiden vores politikker, produkter og partnerskaber, så de gør mennesker mere sikre.

Vi har stadig lang vej at gå. Og vi helmer først, når vi har nået et X, der er imødekommende, spændende og giver muligheder til alle.

 

Få mere overblik og indsigt i, hvordan vi bestræber os på at opbygge et bedre og mere sikkert X i vores Brand Safety Marketing Collection

 

 

Xs tilgang til brandsikkerhed

Førende politikker
Produkter, der beskytter
Partnerskaber, der driver forandring i hele branchen
Førende politikker

X-reglerne er indført for at sikre, at alle frit og trygt kan deltage i den offentlige samtale. Disse politikker håndhæves for alle personer, der bruger X, og sætter standarden for indhold og adfærd, der ikke er tilladt på platformen. Disse politikker vedrører vold, terrorisme/voldelig ekstremisme, seksuel udnyttelse af børn, misbrug/chikane, hadefuld adfærd, selvmord eller selvskade, ømtålelige medier, ulovlige eller regulerede varer og tjenesteydelser, private oplysninger, nøgenhed uden samtykke, platformmanipulation og spam, integritet i forbindelse med offentlige processer, imitation, syntetiske og manipulerede medier og ophavsret og varemærker.

Læs mere om X-reglerne, og vores mange muligheder for at håndhæve dem.

Xs politikker for brandsikkerhed

Vores politikker for brandsikkerhed og de kontroller, vi tilbyder personer og annoncører, bygger på fundamentet i X-reglerne om at fremme en sikker annonceringsoplevelse for alle kunder og brands. Vores politikker for brandsikkerhed omhandler den kontekst, hvori vi viser annoncer, og omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

  • Seksuelt indhold for voksne

  • Hadefuldt eller ekstremistisk indhold

  • Bandeord og stødende sprog

  • Begrænsede og ulovlige produkter og tjenesteydelser 

  • Ømtåleligt indhold

  • Voldeligt, anstødeligt og eksplicit indhold 

Se afsnittet "Produkter, der beskytter" for at få mere at vide om, hvordan vores politikker for brandsikkerhed håndhæves på tværs af platformen. Læs mere om vores politik for brandsikkerhed og dens anvendelse i Amplify Pre-Roll-programmet.

Rapportering om gennemsigtighed

Xs halvårlige rapport om gennemsigtighed, som første gang blev offentliggjort i juli 2012, sætter fokus på tendenser inden for juridiske anmodninger, anmodninger vedrørende immaterielle rettigheder, håndhævelse af X-regler, platformsmanipulation og bedste praksis inden for e-mailbeskyttelse. Rapporten giver også et indblik i, om vi handler på disse anmodninger. 

I august 2020 fornyede vi disse rapporter og konsoliderede dem i et Center for gennemsigtighed. I juli 2021 rapporterede vi om perioden fra juli til december 2020. I den forbindelse delte vi et nyt nøgletal for første gang – eksponeringer – der angiver det samlede antal visninger af overtrædende posts, før de blev fjernet. Vi opdagede, at eksponeringer af overtrædende posts stod for mindre end 0,1 % af det samlede antal eksponeringer for alle posts i undersøgelsesperioden, og at 77 % af disse posts nåede færre end 100 eksponeringer, før de blev fjernet.

Produkter, der beskytter

X bestræber sig på at give annoncører et sikkert miljø, hvor de kan interagere med deres kunder. For at gøre det anvender X en kombination af maskinlæring, manuel gennemgang og målrettede politikker for at sikre, at annoncer ikke bliver vist omkring muligt anstødeligt indhold. Vi har en stærk tiltro til betydningen af at give vores annoncører mulighed for at skræddersy deres X-kampagner på en måde, der beskytter deres unikke brands. Ud over disse kontroller kan annoncører også benytte sig af de sundheds- og sikkerhedsfunktioner, der er til rådighed for alle på X.

Beskyttelse på tværs af platformen
Nærhed til ømtålelige medier på tidslinjen og i søgninger

X forhindrer placering af annoncer ved siden af posts, der er markeret som "ømtålelige medier" af X-serviceteamet eller postets forfattere, herunder medier, der indeholder eksplicit vold eller samtykkebaseret voksenindhold som defineret i vores politik for ømtålelige medier. 

Varetagelse af brandsikkerheden i X Amplify-programmet

Før de kan bruges til indtægtsgenerering, bliver alle videoer fra vores indholdspartnere gennemgået manuelt for at sikre, at de opfylder vores standarder for brandsikkerhed. Vi supplerer denne gennemgang med en lang række algoritmiske sundheds- og sikkerhedskontroller, der gælder for alle posts på platformen.

Vi afholder også jævnligt proaktive undervisningssessioner for vores indholdspartnere for at hjælpe dem med at tjene penge på deres indhold på X inden for vores standarder for brandsikkerhed. 

Promovering af brandsikker placering i søgning

X overvåger samtaler og emner, der trender over hele verden 24 timer i døgnet og fjerner annoncer fra søgeresultater, som vi anser for usikre for annoncer. Denne interne afvisningsliste over søgeord opdateres regelmæssigt og gælder for alle kampagner globalt. Når der udføres en søgning, tjekkes denne afvisningsliste, og hvis et søgeudtryk optræder på listen, vises der ingen promoverede annoncer på siden med søgeresultater for dette udtryk. Den samme afvisningsliste gælder, når brugere klikker på et emne, der trender, og føres videre til resultatsiden for denne trend.

Kontrol af brandsikkerhed for annoncer i profiler

Hver gang en profil opdateres, gennemsøger vores maskinindlæringsmodel profilsiden for at sikre, at indholdet er brandsikkert i henhold til vores politikker for brandsikkerhed, før en promoveret annonce vises. Vi viser kun annoncer i profiler, som vi anser for at være sikre for annoncer. Vi kan blokere visning af annoncer i individuelle brugerprofiler baseret på kontoens indhold eller adfærd og manglende overholdelse af vores politikker for brandsikkerhed.

Beskyttelse af brandsikkerhed for annoncer i post-svar

I maj 2022 indførte vi en ny placering for annoncører, der kører kampagner med målet Appinstallationer. Vi bruger tilsvarende modeller som til placering i profiler, og vi placerer ikke annoncer i post-svar fra konti, som vi betragter som usikre for annoncer. For at højne dette beskyttelsesniveau anvender vi yderligere modeller for at undgå at medtage annoncer i svar på samtaler, der kan betragtes som usikre eller upassende.

Begrænsninger for målretning efter søgeord

X har en global afvisningsliste over udtryk til målretning efter søgeord, der ikke må bruges som parametre til positiv målretning efter søgeord (målgrupper, der er tilknyttet disse udtryk, kan stadig udelukkes gennem målrettet udelukkelse af søgeord). Denne liste opdateres løbende og indeholder en bred vifte af udtryk, som de fleste brands anser for at være usikre, såvel som udtryk, som ikke er tilladt til målretning i henhold til vores annoncepolitikker. Læs mere om vores politikker for målretning efter søgeord.

Målgruppefiltrering og -validering

X udelukker konti, som vi mistænker for at være oprettet automatisk, fra at generere indtægter fra målgrupper, hvilket sikrer gyldig trafik i annoncer. Vi tilbyder også måling af visningsgrad via integration med flere MRC-godkendte tredjeparter.

Private samtaler

X er en offentlig platform, og vi arbejder for at sikre, at dette åbne forum forbliver sundt gennem vores politikker og platformsfunktioner. Selv om direkte beskeder er private mellem afsender og modtagere (op til maks. 50), er de underlagt X-reglerne, der gælder for alle enkeltpersoner og alt indhold på X. Når en person, der deltager i en samtale via en direkte besked, indberetter den anden person, forhindrer vi den overtrædende part i at sende beskeder til den person, der indberettede vedkommende. Samtalen bliver også fjernet fra den indberettende parts indbakke. Vi gennemgår indberetninger og handlinger på passende vis.

Kontroller for annoncører
Kontroller for brandsikkerhed i X Amplify

Amplify parrer brands, der har aktuelt premium-videoindhold, med de målgrupper, der besøger X netop for dette indhold. Annoncører kan vælge at knytte deres indhold til premium-udgivere inden for en hvilken som helst IAB-standardkategori. Når annoncører opretter en kampagne af denne type, kan de vælge at udelukke alle de IAB-indholdskategorier, som de vil, samt op til 50 specifikke brugernavne på indholdspartnere. En komplet liste over vores indholdspartnere kan downloades i afsnittet "udgiverindhold" i kampagneopretteren

Annoncører kan foruden standardkategorierne også bruge X-udvalgte indholdskategorier. Når annoncører opretter en kampagne af denne type, får de en liste med indholdspartnere, der bidrager til hver enkelt kategori, og her kan de vælge at udelukke op til fem af disse brugernavne.

Kontroller til kampagneplacering

Vi giver annoncører kontrol over de områder på X-platformen, hvor deres kampagner kan blive vist, så de kan tilpasse deres visning ud fra det, de er trygge ved. De fleste kampagnemål giver mulighed for at udelukke annoncer på profiler, i søgeresultater eller i post-svar. Følgerkampagner kan ikke fravælge visning i søgeresultater, og pre-roll-visningskampagner kan hverken fravælge visning i profiler eller i søgeresultater.

Kontroller på X Audience Platform

Annoncører, der kører kampagner på X Audience Platform (TAP), kan vælge at udelukke visningen i op til 2.000 apps. Bemærk, at TAP-placering kun er muligt for målene webstedsklik, download af app eller fornyet appengagement.

Målretning efter søgeord

Målretning efter søgeord giver vores annoncører mulighed for at nå folk på X ud fra deres adfærd, herunder de søgeord, som de har benyttet i deres søgninger eller deres seneste posts, og som er blevet brugt i posts, som de for nylig har interageret med. Denne målretningsfunktion kan hjælpe brands med at nå ud til de mest relevante målgrupper. Annoncører kan også udelukke søgeord fra deres kampagner for at forhindre, at deres annoncer bliver vist i søgeresultater for udelukkede udtryk og til målgrupper, der har postet om eller interageret med disse udtryk.

Kontroller for alle
Skjulte svar

Alle personer på X har mulighed for at skjule et svar på deres posts, som de anser for at være krænkende eller irrelevant for samtalen. Bemærk, at post-forfatteren ikke fjerner svaret helt fra platformen, men kun undgår, at det bliver vist i samtalen under postet. I august 2020 frigav vi et API-slutpunkt for denne funktion, så vores API-partnere kan skabe mere automatiserede måder til brug af denne funktion. 

Samtaleindstillinger

I august 2020 gjorde vi nye samtaleindstillinger tilgængelige for alle X-brugere, så alle og enhver kan få mere kontrol over de samtaler, som de starter. Disse samtaleindstillinger lader alle på X vælge, hvem der kan svare på deres posts. Der er tre muligheder: 1) alle (standardindstillingen på X), 2) kun personer, som brugeren følger, eller 3) kun personer, som brugeren omtaler. 

I marts 2021 gjorde vi disse funktioner tilgængelige for vores annoncører, når de opretter posts direkte via post-opretteren eller vores Ads-API. Denne opdatering udvidede muligheden for at anvende samtaleindstillinger til posts, der kun promoveres, og til dem, der bruger vores mest populære annonceformater, samt til organiske posts.

Der kommer mere

I december 2020, meddelte vi, at vi efter en 5 måneder lang evaluering har valgt DoubleVerify og Integral Ad Science som vores foretrukne partnere til levering af uafhængig indberetning om den kontekst, som annoncer vises i på X. Dette er en mulighed for at udvikle løsninger, der giver annoncører en bedre forståelse af de forskellige former for indhold, der vises sammen med deres annoncer, så de kan træffe velovervejede beslutninger i forhold til at nå deres markedsføringsmål.

X giver yderligere muligheder for gennemsigtighed i kampagneeffektivitet gennem målingsløsninger og tredjepartsundersøgelser baseret på dine mål. Det er vores mål at styrke annoncørerne med målingsløsninger, så du kan forstå, hvordan dine kampagner hjælper med at nå dine generelle markedsførings- og forretningsmål. 

Partnerskaber, der driver forandring i hele branchen

X og andre platforme sammen med annoncører og udgivere i hele branchen på, hvordan vi bedst tackler skadelige og misvisende mediemiljøer – og på at udvikle og levere i forhold til konkrete aktionsrammer, processer og protokoller til brandbeskyttelse. X er også aktiv i brancheorganisationer som 4A, the Association of National Advertisers (ANA) og Brand Safety Institute (BSI). I vores arbejde med disse og andre partnere er vi stolte over vores lederskab inden for brandsikkerhed.

Desuden har vi langvarige, frugtbare forbindelser med vigtige borgerrettighedsgrupper og -organisationer, herunder NAACP, ADColor og Anti-Defamation League (ADL). Vi har arbejdet med og fortsætter med at arbejde tæt sammen med denne type organisationer for at forstå deres bekymringer og samarbejde med dem om løsninger. 

For at imødekomme de mange organisationer, som vi samarbejder med, har vi udarbejdet en Global Digital Safety Playbook. Denne ressource er udviklet som en konsolideret X-sikkerhedsguide, der kan bruges som reference og deles med medlemmer i deres fællesskaber – især kvindelige journalister, unge og andre.

Foruden partnerskaber med branchegrupper arbejder X tæt sammen med vores brand- og mediebureaupartnere for at tilpasse vores køreplaner og måle vores fremskridt. IPG Mediabrands, som er en af disse partnere, har udviklet Media Responsibility Index (MRI) for objektivt at vurdere sikkerhed og ansvarlighed for brands i det sociale medieøkosystem. I MRI for første halvår af 2021 blev X anerkendt som den ledende blandt alle de deltagende platforme. 

I december 2020 meddelte vi, at vi som led i vores bestræbelser på at øge gennemsigtigheden over for vores partnere har forpligtet os til at påbegynde akkrediteringsprocessen for alle de fire akkrediteringstjenester, som Media Ratings Council (MRC) tilbyder: visningsgrad, avanceret filtrering af ugyldig trafik, målgruppemåling og brandsikkerhed. Vi prioriterer akkrediteringen af brandsikkerhed, men vi mener, at alle fire elementer er vigtige for at demonstrere vores vedvarende engagement i gennemsigtighed. I juli 2021 meddelte vi, at vi har underskrevet en aftale med MRC om en præevaluering af brandsikkerheden, og det ser vi som vores første milepæl i opfyldelsen af vores engagement.

I marts 2021 blev X tildelt Brand Safety Certified Seal fra TAG (Trustworthy Accountability Group). Denne certificering dækker Xs globale drift og blev tildelt efter en uafhængig vurdering. Læs mere om denne certificering her. I november 2021 blev X Japan ligeledes certificeret med JICDAQ's brandsikkerhedscertificering, som bekræfter, at X Japan overholder de standarder, som JICDAQ har opstillet om at levere et sikkert miljø i høj kvalitet for annoncører.

 

Vores engagement i sundhed og sikkerhed gennem tiden

Vi har foretaget betydelige forbedringer inden for platformens sundhed og sikkerhed i de seneste år. Sundhed har altid været og vil altid være en topprioritet for X, og dette arbejde udvikler sig stadig. Her er nogle af de markante forbedringer og bekendtgørelser, vi er kommet med i de senere år:

2022
2021
2020
2019
2018
  • August 

    • Vi lancerede X-cirkel – der gør det muligt at sende posts til udvalgte personer, og dele tanker med et begrænset antal brugere. Denne funktion gør det muligt at  vælge, hvem der er i din X-cirkel, og kun de personer, du har tilføjet, kan svare på og interagere med de posts, du deler med cirklen.

  • Juli 

    • X udvidede sin test af Toxic Reply Nudges på flere markeder: Mexico, Tyrkiet og Saudi-Arabien. Vi ønsker, at kunderne skal have meningsfulde, relevante og sikre samtaler på X, og derfor arbejder vi hårdt på at holde krænkende og hadefuld tale ude af X. Dette indebærer ikke kun håndhævelse over for dem, som overtræder reglerne, og fjernelse af indhold, men også at opmuntre til og fremme positiv, pro-social adfærd og normer. 

  • Maj

    • X er stedet, hvor folk kan finde pålidelige oplysninger i realtid i krisetider. Vi introducerede vores politik for misinformation under kriser, som styrer vores bestræbelser på at højne troværdige, autoritative oplysninger og hjælpe med at sikre, at viral misinformation ikke forstærkes eller anbefales af os under kriser.

    • I et forsøg på at hjælpe folk på X med bedre at forstå de oplysninger, vi indsamler, hvordan de bruges og hvilken kontrol, de har, har vi omskrevet vores privatlivspolitik. Vores mål er at gøre det så enkelt og brugbart som muligt ved at lægge vægt på tydeligt sprog og bevæge os væk fra juridiske betegnelser.

    • Vi begyndte at teste en ny funktion kaldet X-cirkler, som gør det muligt for en bruger at tilføje op til 150 personer, som kan se brugerens posts, når vedkommende vil dele dem med et begrænset antal personer.

  • April

    • På Jordens Dag meddelte vi, at vildledende X-annoncer, der er i strid med den videnskabelige konsensus om klimaændringer iht. vores politik om upassende indhold, ikke er tilladt. Indførelsen af denne formaliserede politik styrker vores engagement i bæredygtighed og tager udgangspunkt i vurderingsrapporter fra det mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) og input fra globale miljøeksperter.

    • Vi begyndte eksperimenter med Unmentioning – en ny funktion, der gør det muligt for folk på X at slette deres deltagelse i samtaler. Dette værktøj er beregnet til at give brugerne mere kontrol over deres oplevelser på platformen.

    • Vi kom med nogle opdateringer om, hvordan vi tilpasser vores politikker i lyset af den igangværende konflikt i Ukraine:

      • Vi vil ikke udbrede eller anbefale indhold fra X-konti, der tilhører regeringer, som deltager aktivt i en væbnet konflikt og begrænser adgangen til internettet inden for deres territorium. 

      • Vi gennemfører håndhævelsesaktioner over for alle medier fra regeringskonti, der foregiver at vise krigsfanger fra konflikten mellem Rusland og Ukraine.

      • Vi har deaktiveret automatisk afspilning af videoer i posts fra statstilknyttede mediekonti.

  • Marts

    • I lyset af den igangværende konflikt i Ukraine er det Xs top-prioritet at fremme sikkerheden for mennesker både på og uden for X. Derfor fokuserer vi på:

      • Fremhævning af troværdige oplysninger gennem udvalgte X-Øjeblikke og opfordringer i vores søgnings- og forsidetidslinjemiljøer og tilpasninger af anbefalinger inden for Ukraine og Rusland.

      • I forlængelse af vores eksisterende tilgang til statstilknyttede medier har vi tilføjet advarselsmærkning til posts med links til russiske og hviderussiske statstilknyttede medier og indført mærkning af regeringskonti for tilknyttede ukrainske myndighedspersoner.

      • Vi har sat annoncering på pause i Ukraine og Rusland for at sikre, at annoncer ikke påvirker kritiske offentlige sikkerhedsoplysninger negativt, og vi har indført en betydelig stramning af vores håndhævelse af reglerne.

      • Vi monitorerer proaktivt for overtrædelse af X-reglerne, hvorved over 75.000 konti er blevet fjernet for overtrædelse af vores politik for platformsmanipulation og flere end 50.000 indholdselementer er blevet mærket eller fjernet for overtrædelse af vores politik for syntetiske og manipulerede medier fra starten af krigen i Ukraine frem til den 16. marts 2022.

    • Vi bekendtgjorde et nyt partnerskab med Jigsaw med det formål at lancere et nyt værktøj, der skal hjælpe NGO'er og nonprofitorganisationer med at gøre folk sikre på X.

    • I januar 2021 begyndte vi at teste Birdwatch, en ny måde til at bekæmpe misinformation på X ved at lade brugere tilføje kontekst til posts, som de mener er vildledende. Igennem hele 2021 gennemførte vi betydelige forbedringer baseret på feedback fra bidragydere i form af offentlig og akademisk forskning. Vi har udvidet testen ved at gøre Birdwatch-notater synlige og give en lille gruppe folk på X i USA adgang til at bedømme dem.

  • Februar

    • I september 2021, introducerede vi Sikkerhedstilstand, der testes af en lille målgruppe i USA. Med denne funktion kan brugerne ved at begrænse uønskede interaktioner deltage i den offentlige samtale på en sikker og sund måde. Da denne mindre test gav gode resultater, udvidede vi denne funktion til en større målgruppe på flere andre engelsktalende markeder.

    • I juli 2021 begyndte vi at teste en ny måde for en lille undergruppe af engelsktalende personer, der bruger X på iOS, at angive udtryk for, om svar på et post var relevante for samtalen. Denne funktion er beregnet til bedre at forstå, hvad brugere mener er relevant indhold inden for svar i modsætning til, hvad vi som X mener er relevant indhold. Vi har nu udvidet denne test til en undergruppe af alle, der bruger X globalt på nettet, og Android og iOS vil snarest følge efter.

    • I maj 2021 introducerede vi opfordringer til folk, der bruger X på engelsk. Disse opfordringer opfordrer folk til at holde en tænkepause og genoverveje et potentielt skadeligt eller stødende svar, før de trykker på send. Vi har lært, at 30 % af tiden får disse opfordringer folk til at genoverveje deres svar. På baggrund af denne succes  udgav vi nye undersøgelser, der skal tjene som grundlag for, hvordan vi kan forbedre X for alle, samtidig med at vi opfordrer andre uden for X til at lære af disse undersøgelser og udforske måder, hvorpå vi kan fremme en sundere samtale på nettet. Vi udvidede også funktionen som et eksperiment på portugisisk for brugere i Brasilien.

    • I december 2021 begyndte vi at eksperimentere med en ny måde, hvorpå post-forfattere kan angive, at et af deres posts indeholder ømtålelige medier. Denne funktionalitet bygger på de måder, hvorpå folk på X eller Xs håndhævelsesteams allerede kan placere advarsler om ømtålelige medier på posts. Baseret på dette pilotprojekts succes har vi udvidet denne mulighed til alle, der bruger X globalt på nettet og Android, og til en undergruppe af alle folk på X, der bruger iOS. 

  • Januar

    • Vi opdaterede Xs Center for gennemsigtighed med data fra den 1. januar til den 30. juni 2021. Det er nævneværdigt at eksponeringer af overtrædende posts stod for mindre end 0,1 % af det samlede antal eksponeringer for alle posts i undersøgelsesperioden – i overensstemmelse med den foregående rapporteringsperiode. Derudover bad X kontohavere om at fjerne 4,7 millioner posts, der overtrådte X-reglerne i løbet af disse 6 måneder, en stigning i forhold til den foregående rapporteringsperiode.

    • X annoncerede et nyt partnerskab med OpenMined, en open source nonprofitorganisation, der er banebrydende inden for området for privatlivsbeskyttende maskinlæringsteknologi. Dette samarbejde er beregnet til at teste og udforske potentialet for privatlivsforbedrende teknologier på X som en del af vores løbende forpligtelse til ansvarlig maskinlæring.

    • Vi udgav vores årsrapport for 2021, der beskriver virkningen på vores globale arbejdsstyrke af Xs igangværende indsats inden for områderne inklusion, mangfoldighed, lighed og tilgængelighed.
  • December

    • I et forsøg på at hjælpe folk, der bruger X, bedre med at få den hjælp og support, som de behøver, begyndte vi at teste en ny indberetningsprocedure. Denne opdaterede proces er rettet mod at sikre, at alle føler sig sikre og hørte, og mod at gøre det nemmere for folk at indberette usundt og uønsket indhold.

    • Vi begyndte at teste en ny måde for post-forfattere at angive, at et af deres posts indeholder ømtålelige medier. Denne funktionalitet bygger på de måder, hvorpå folk på X eller Xs håndhævelsesteams allerede kan placere advarsler om ømtålelige medier på posts. X forhindrer proaktivt placering af annoncer ved siden af posts, som er blevet mærket som "ømtåleligt indhold".

    • Vi offentliggjorde yderligere 3.465 konti i vores arkiv med konti, der er knyttet til statstilknyttede oplysningskampagner. Vi har regelmæssigt foretaget disse offentliggørelser siden oktober 2018 og i år har vi delt relevante data om disse handlinger med vigtige uafhængige forskningspartnere. Vi annoncerede, at vi vil opdatere vores tilgang til fremtidige offentliggørelser med introduktionen af X Moderation Research Consortium. TMRC, som er planlagt til at skulle lanceres i begyndelsen af 2022, vil samle en global gruppe af eksperter på tværs af den akademiske verden, samfundet, NGO'er og journalistik for at undersøge platformsstyringsproblemer.
  • November

    • I begyndelsen af 2020, introducerede X mærker for at advare folk om posts, som potentielt kunne indeholde vildledende oplysninger om syntetiske og manipulerede medier, borgerlig integritet og stemmeafgivning og misinformation om COVID-19-vaccinen. Nu introducerer vi et nyt design til disse mærker, hvilket har resulteret i, at flere personer klikker på mærkerne for at lære mere, og færre personer reposter eller synes godt om potentielt vildledende posts med disse mærker. 

    • X Japan blev tildelt JICDAQs brandsikkerhedscertificering, som bekræfter, at X Japan overholder de standarder, som JICDAQ har opstillet om at levere et sikkert miljø i høj kvalitet for annoncører. 
  • Oktober

    • For at give folk mere kontrol over deres følgere og deres interaktioner med andre på X har vi testet en funktion, der giver folk mulighed for at fjerne følgere uden at blokere dem.
  • September

    • Vi begyndte at teste en funktion, der giver mulighed for, at automatiserede konti kan identificere sig for at give folk flere oplysninger om, hvem de interagerer med på X. 

    • I et forsøg på at sørge for, at folk kan deltage i den offentlige samtale på sikre og sunde måder, startede vi en offentlig test af en ny funktion kaldet Sikkerhedstilstand. Når en bruger på X aktiverer denne funktion, blokerer den automatisk konti, der anvender skadeligt sprog eller sender gentagne, uopfordrede svar eller omtaler, i 7 dage.

  • August

    • Vi begyndte at teste en ny indberetningsprocedure i USA, Sydkorea og Australien, som giver mulighed for at indberette posts, der virker vildledende. Formålet med dette pilotprogram er at undersøge, om det er en effektiv måde at håndtere misinformation på platformen på. Det er vores plan at gentage denne arbejdsgang, efterhånden som vi lærer af vores test.

    • For at fremme pålidelige oplysninger om vacciner placerede vi en COVID-19-servicemeddelelse i toppen af folks tidslinje på 14 globale markeder. Disse opfordringer sender folk videre til lokale oplysninger om en lang række emner, der er relevante for det pågældende land, herunder emner som vaccinesikkerhed, -effektivitet, -tilgængelighed og -udrulningsplaner.     

    • På baggrund af vores stigende bekymring for effekten af visse typer af annoncer på den fysiske og mentale sundhed og kropsbilledet, særligt hos mindreårige, opdaterede vi vores globale annoncepolitikker til at inkludere restriktioner for indhold om vægttab, herunder særligt forbud mod målretning mod mindreårige.

    • X fordømmer racisme i alle dens afskygninger – vores mål er at blive verdens mest mangfoldige, inkluderende og tilgængelige tech-virksomhed og at gå forrest i branchen med hensyn til at få stoppet disse afskyelige holdninger i at blive spredt på vores platform. Vi udgav en blogpost, der beskrev vores analyse af samtalen omkring EM-finalen i fodbold i 2020 og de tiltag, vi foretog for hurtigt at finde og fjerne racistiske og krænkende posts mod det engelske landshold, den brede samtale omkring EM og samtalen om fodbold i almindelighed.

    • Vi offentliggjorde nye partnerskaber med @AP og @Reuters som led i vores løbende bestræbelser på at hjælpe folk med at forstå samtalerne på X. Folk bliver hver dag konfronteret med en række forskellige offentlige samtaler gennem vores tjeneste, og vi er forpligtede til at løfte disse diskussioner gennem troværdige oplysninger og pålidelig kontekst. 

  • Juli

    • Som led i vores løbende bestræbelser på at forbedre Xs tilgængelighed introducerede vi undertekster i tale-posts for at give flere folk mulighed for at deltage i samtalen.

    • Vi meddelte, at vi havde underskrevet en aftale med Media Ratings Council (MRC) vedrørende præevalueringer af brandsikkerhed. Dette er en milepæl i vores fremskridt hen imod vores forpligtelse til at leve op til alle fire af MRC's akkrediteringer om synlighed, avanceret filtrering af ugyldig trafik, målgruppemåling og brandsikkerhed.

    • Vi opdaterede Xs Center for gennemsigtighed med data fra 1. juli til 31. december 2020. I forbindelse med denne udgivelse delte vi et nyt nøgletal for første gang – eksponeringer – der angiver det antal visninger, som overtrædende posts nåede, før de blev fjernet. Vi opdagede, at eksponeringer af overtrædende posts stod for mindre end 0,1 % af det samlede antal eksponeringer af alle posts i undersøgelsesperioden, og at 77 % af disse posts nåede færre end 100 eksponeringer, før de blev fjernet.

    • I en opdatering af samtaleindstillingerne introduceret i august 2020 gjorde vi det muligt for folk på X at ændre, hvem der kan svare på et post, når det er udgivet. Denne justering af produktet er udviklet for at give folk mere kontrol over deres samtaler i overvældende øjeblikke, hvor deres posts muligvis får mere opmærksomhed, end de havde regnet med. 

    • Kvinder og underrepræsenterede grupper udsættes for uforholdsmæssigt meget misbrug og chikane online. Det er vores topprioritet at sørge for, at ingen, der bruger X, oplever misbrug. Efter en årelang konsultationsproces i samarbejde med NGO-partnere forpligtede X sig til at følge Web Foundations rammer for at sætte en stopper for kønsbaseret vold på nettet som en del af initiativet @UN_Women #GenerationEquality. 

  • Juni

    • I samarbejde med vigtige branchepartnere udsendte X et åbent brev som svar på forordningen om digitale tjenester, hvor vi bad EU-Kommissionen om at beskytte det digitale indre marked, fair konkurrence og det åbne internet.

    • Vi opdaterede Xs hjælpecenter, så det fremgår mere tydeligt, hvornår vi fremadrettet skrider ind og håndhæver vores politikker for hadefuld adfærd og krænkende adfærd, der forbyder misbrug og chikane af beskyttede kategorier. Helt specifikt tillader vi ikke indhold, der afviser, at voldelige begivenheder har fundet sted, herunder krænkende henvisninger til specifikke begivenheder, hvor beskyttede kategorier var de primære ofre. Denne politik dækker nu målrettet og ikke-målrettet indhold.

  • Maj

    • X indgik samarbejde med OpenSlate om at levere tredjepartsverifikation af sikkerheden for og egnetheden af indholdet i vores X Amplify-tilbud. Undersøgelsen viste, at 100 % af de mere end 455.000 analyserede indtægtsgenererende videoer overholdt branchestandarden. Undersøgelsen viste også, at 99,9 % af de analyserede videoer blev vurderet som lavrisiko af OpenSlates proprietære videoindholdskategorisering og branchestandarden.

    • For folk på X, der har valgt engelsk som sprog, har vi tilføjet opfordringer, der opfordrer personer til at stoppe op og genoverveje et potentielt skadeligt eller krænkende svar, før de indsender det. Vi ved, at folk bruger X til at finde nyt om, læse om og diskutere deres interesser, og at man kan komme til at sige noget, som man fortryder, når bølgerne går højt. I et forsøg på at gøre X til et bedre sted vil vi fremover opfordre folk til at genoverveje og gennemgå deres svar på posts, hvis vi registrerer dem som værende potentielt skadelige eller krænkende. Denne ændring kommer i kølvandet på en række tests, der viste, at foranstaltningen førte til færre potentielt krænkende svar og forbedret adfærd på X. 

  • April

    • X vidnede for det amerikanske senats retsudvalg vedrørende vores tilgang til ansvarlig maskinlæringsteknologi med fokus på at tage ansvar for vores algoritmebaserede beslutninger, rimelige og retfærdige resultater, gennemsigtigheden af vores beslutninger og handlemuligheder og algoritmevalg.

    • Vi placerede en tekst, der adresserede COVID-19-vacciner, i toppen af folks tidslinje i 16 markeder verden over i forbindelse med World Immunization Week. Opfordringerne sendte brugerne i retning af markedsspecifikke oplysninger om sikkerheden, effektiviteten og tilgængeligheden af vacciner, og har dermed været med til at sikre adgang til pålidelige kilder og bekæmpe misinformation om folkesundhed. 

    • Vi præsenterede Xs første rapport over global påvirkning, en samlet fremstilling af vores indsats inden for virksomhedsansvar, bæredygtighed og filantropi. Vi anser denne rapport for at være et stort skridt i vores bestræbelser på at dele flere oplysninger om det arbejde, vi ved er vigtigt for dem, vi betjener. 

  • Marts 

    • Vi lancerede officielt nye udvalgte kategorier inden for vores X Amplify-tilbud i USA, Storbritannien, Brasilien, Mellemøsten og Nordafrika. Disse kategorier er X-udvalgte udgivergrupper, der er samlet omkring bestemte temaer og er udviklet til at hjælpe annoncører med at nå deres målgrupper ved at formidle brand-sikkert, positivt indhold.

    • Vi udsendte et offentligt spørgeskema for at få input til vores fremtidige politiktilgang over for verdensledere. Politikere og myndighedspersoner ændrer hele tiden den måde, de bruger vores tjeneste på, og vi henvender os til vores fællesskab for at sikre os, at vores politikker forbliver relevante over for en politisk diskurs i konstant forandring og beskytter en sund offentlig samtale på X.

    • X blev tildelt Brand Safety Certified Seal af TAG (Trustworthy Accountability Group). Denne certificering dækker Xs globale drift og blev tildelt efter en uafhængig vurdering.

    • Efter at have lanceret samtaleindstillinger for alle på X i august 2020 gjorde vi det muligt for vores annoncører at bruge samtaleindstillinger, når de skriver posts i Ads Manager. Denne opdatering udvider muligheden for at anvende samtaleindstillinger til posts, der kun promoveres, og til dem, der bruger vores mest populære annonceformater, samt til organiske posts.

    • Vi meddelte, at vi fremover vil forsyne posts, der muligvis indeholder vildledende oplysninger om COVID-19-vacciner, med mærker, samtidig med at vi fortsat vil forsøge at fjerne de mest skadelige og vildledende oplysninger om COVID-19 fra tjenesten. Disse ændringer er foretaget i overensstemmelse med vores COVID-19-politik, som vi udvidede i december 2020.

  • Februar

    • Vi offentliggjorde, at vi havde fjernet 373 konti relateret til uafhængig, statstilknyttet oplysningsaktivitet pga. overtrædelser af vores politik for manipulation på platformen. Disse aktiviteter var blevet udført i Armenien og Rusland og af et tidligere offentliggjort netværk fra Iran.

  • Januar

    • Vi udvidede vores politik for hadefuld adfærd yderligere for at forbyde opildnende adfærd rettet mod enkeltpersoner eller grupper af personer, som tilhører beskyttede kategorier. Dette omfatter ansporing til frygt eller spredning af skræmmende stereotyper, opfordring til chikane på platformen eller andetsteds samt opfordring til at nægte økonomisk støtte.

    • Vi har lanceret et pilotprogram, som vi kalder Birdwatch, der står for en fællesskabsdrevet tilgang til at imødegå misinformation på X. I dette pilotprogram giver vi en udvalgt gruppe af deltagere i USA mulighed for at identificere posts, som efter deres opfattelse er vildledende, skrive åbent tilgængelige notater for at angive kontekst samt bedømme kvaliteten af notater fra andre deltagere. 

    • Vi opdaterede Xs Center for gennemsigtighed med data, der afspejlede perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020. Vi udgav et blogindlæg, der satte fokus på tendenser og indsigt, der kom til udtryk i den seneste offentliggørelse, herunder påvirkningen fra COVID-19 i den rapporterede periode.

    • I lyset af hændelserne i den amerikanske kongres den 6. januar tog vi hidtil usete metoder i brug for at håndhæve vores politikker mod forherligelse af vold. I lyset af disse hændelser tog vi yderligere metoder i brug for at beskytte samtalerne på vores tjeneste fra forsøg på at opfordre til vold, organisere angreb og dele bevidst vildledende oplysninger om præsidentvalget.
  • December

    • I takt med at verden fortsætter kampen mod COVID-19-pandemien og forbereder den globale vaccineudrulning, meddelte vi, at vi udvider vores politik for COVID-19. Vi kan fremadrettet bede folk om at fjerne posts, der kommer med skadelige, falske eller vildledende påstande om vacciner mod COVID-19, og fra først i 2021 kan vi mærke eller sætte en advarsel på posts, der fremsætter vaccine-relaterede udokumenterede rygter, omstridte oplysninger samt oplysninger, der er mangelfulde eller taget ud af kontekst.

    • Vi meddelte, at vi har valgt Integral Ad Science (IAS) og Double Verify (DV) som Xs foretrukne partnere til levering af uafhængig indberetning om den kontekst, som annoncer vises i på X. 

    • Vi har meddelt, at vi har forpligtet os til at samarbejde med Media Ratings Council (MRC) for at påbegynde akkrediteringsprocessen på tværs af alle de fire akkrediteringstjenester, de tilbyder: Visningsgrad, avanceret filtrering af ugyldig trafik, målgruppemåling og brandsikkerhed. 

    • Vi udvidede vores politik for hadefuld adfærd til at omfatte posts, der har til hensigt at dehumanisere personer på baggrund af race, etnicitet og national oprindelse.

  • November

    • I ugen umiddelbart efter det amerikanske valg i 2020 delte vi nogle vigtige statistikker om mærkninger, advarsler og yderligere begrænsninger, som vi pålagde posts, der indeholdt potentielt vildledende oplysninger om det amerikanske valg fra d. 27. oktober til d. 11. november:

      • Cirka 300.000 posts blev mærket i henhold til vores borgerintegritetspolitik for omstridt eller potentielt vildledende indhold. Dette udgør 0,2 % af alle udsendte posts relateret til det amerikanske valg i den pågældende periode.

      • 456 af disse posts blev yderligere omfattet af advarselsmeddelelser og havde begrænsede engagementsfunktioner (posts kunne citeres, men kunne ikke repostes, besvares eller modtage "likes").

      • Cirka 74 % af de personer, der så disse posts, så dem først efter, at vi havde anvendt en mærkning eller en advarselsmeddelelse.

      • Vi oplevede et anslået fald på 29 % i citat-posts af de mærkede posts, hvilket til dels skyldes en opfordring, der advarede personer inden deling.

  • Oktober

    • Forud for det amerikanske valg i 2020 gennemførte vi ydermere en række væsentlige produkt- og håndhævelsesopdateringer med henblik på at styrke konteksten og fremme en større grad af omtanke inden udbredelsen af posts. Disse opdateringer omfattede:

      • I overensstemmelse med vores udvidede borgerintegritetspolitik meddelte vi, at personer på X, herunder valgbare kandidater, ikke kan erklære en valgsejr, før det er officielt bekræftet. Posts, som omfatter for tidlige påstande, vil blive mærket og vil henvise folk til vores officielle side om valget i USA. Derudover vil posts, der er beregnet på at tilskynde til indblanding i valgprocessen eller gennemførelsen af valgresultatet, såsom gennem voldelig adfærd, blive fjernet. 

      • Vi introducerede forbedrede opfordringer for og advarsler om posts med vildledende oplysninger, herunder en opfordring, der videregiver troværdige oplysninger til personer, før de er i stand til at udbrede vildledende beskeder. Vi har også tilføjet yderligere advarsler og begrænsninger for posts med et mærke for vildledende oplysninger fra amerikanske politikere og amerikanske konti med mere end 100.000 følgere eller som opnår et betydeligt engagement.

      • For at tilskynde til udbredelse af oplysninger med mere omtanke på platformen implementerede vi nogle midlertidige ændringer for perioden omkring valget. Disse ændringer har til hensigt at opfordre personer til at tilføje deres egne kommentarer, før de udbreder indhold. Personerne opfordres til at citere posts i stedet for at reposte, og i USA vises nye trends kun på fanen "Til dig", hvor der forekommer yderligere kontekst.

  • September

    • Vi lancerede en ny funktion med henblik på, at opfordre personer til at læse nyhedsartikler igennem, før de udbreder dem. Dette har resulteret i, at artikler åbnes 40 % oftere af personer efter at have set opfordringen, og en stigning på 33 % i forhold til personer, der åbner artikler, før de reposter.

    • Vi udvidede vores borgerintegritetspolitik for at hjælpe os med mere effektivt at håndtere forsøg på misbrug af X, der kunne føre til undertrykkelse af stemmeafgivelse og anden skade på civile processer. Vi vil nu mærke eller fjerne falske eller vildledende oplysninger, der har til formål at underminere valgdeltagelsen og/eller ødelægge offentlighedens tillid til et valg eller en anden borgerproces.

    • X er en del af den konstituerende gruppe af virksomheder, der er blevet tildelt Brand Certified Seal fra TAG (Trustworthy Accountability Group) som en del af deres nye TAG Brand Safety Certified-program. Dette indikerer, at X opfylder alle krav til opretholdelse af en branchestyret ramme for brandsikkerhed i Storbritannien.

  • August

    • Vi indførte Xs Center for gennemsigtighed, der fremhæver vores indsats på tværs af en bredere række af emner, end vi tidligere har delt i vores X-rapporter om gennemsigtighed. Vi inkluderer nu intuitive, interaktive sessioner, der omfatter anmodninger om oplysninger, anmodninger om fjernelse, indberetninger om ophavsret og varemærker, e-mailsikkerhed, håndhævelse af X-regler, platformsmanipulation og statsstøttede oplysningskampagner. Vi har også for nylig indført indberetning af handlinger opdelt efter både indholdstype og geografisk placering.

    • Vi begyndte at mærke konti, der tilhører statstilknyttede medier og officielle repræsentanter for USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina. Vi vil heller ikke længere udbrede statstilknyttede mediekonti i vores anbefalingssystemer, herunder på forsidetidslinjen, i meddelelser og i søgning.

  • Juli

    • Vi udvidede vores politik for at gribe ind over for links til websteder, der indeholder hadefuld adfærd og vold. Vores mål er at blokere links i henhold til den måde, hvorpå vi også fjerner posts, der overtræder vores regler, og dermed reducere mængden af skadeligt indhold på X fra eksterne kilder.

  • Juni 

    • Vi foretog vores seneste offentliggørelse af oplysninger om over 30.000 konti i vores arkiv over statstilknyttede oplysningskampagner, den eneste i branchen, vedrørende tre særskilte kampagner, som vi tilskrev Folkerepublikken Kina (Kina), Rusland og Tyrkiet.

  • Maj 

    • Vi begyndte at teste nye indstillinger, der gør det muligt at vælge, hvem der kan svare på dit post og deltage i din samtale.

    • Vi indførte nye mærker og advarselsmeddelelser, der giver yderligere kontekst og oplysninger om nogle posts, som indeholder omstridte eller vildledende oplysninger.

  • April

    • X i Storbritannien blev certificeret efter IAB's Gold Standard v1.1. Denne certificering styrker vores indsats for at mindske annoncesvindel, forbedre den digitale annonceringsoplevelse og øge brandsikkerheden på det britiske marked.

  • Marts

    • Vi udvidede vores regler mod dehumaniserende tale for at forbyde sprogbrug, der dehumaniserer på baggrund af alder, handicap eller sygdom.

    • Vi udvidede vores definition af skadelig adfærd for at kunne gribe ind over for indhold, der er direkte i strid mod retningslinjerne for COVID-19 fra globale og lokale sundhedsmyndigheder.

  • Februar

    • På baggrund af feedback fra offentligheden lancerede vi vores politik for syntetiske oplysninger og manipulerede medier, der beskriver, hvordan vi skal behandle dette indhold, når vi finder det. 

  • Januar

    • Vi lancerede en dedikeret søgeopfordring, der skulle beskytte den offentlige samtale og hjælpe folk med at finde oplysninger fra sundhedsmyndighederne om COVID-19. Dette arbejde udvikler sig løbende, og de nyeste oplysninger kan findes her.
  • December

    • Vi lancerede Xs privatlivscenter for at gøre det mere klart, hvad vi gør for at beskytte de oplysninger, som folk deler med os. Vi mener, at virksomheder skal stå til ansvar over for de mennesker, der betror dem deres personlige oplysninger, og ikke kun være ansvarlige for at beskytte disse oplysninger, men også forklare, hvordan de gør det.

  • November

    • Vi besluttede at indføre et globalt forbud mod promovering af politisk indhold. Vi traf denne beslutning, fordi vi mener, at det at få sit politiske budskab ud til en stor målgruppe ikke bør være noget, man køber sig til, men noget man gør sig fortjent til.

    • Vi lancerede muligheden for at skjule svar på posts for alle globalt.

    • X blev certificeret til DTSG Good Practice Principles fra JICWEBS.

    • Vi bad offentligheden om feedback på en ny regel om at gribe ind over for syntetiske og manipulerede medier.

  • Oktober

    • Vi præciserede vores principper og tilgang til gennemgang af indberettede posts fra verdensledere.

    • Vi udgav vores seneste rapport om gennemsigtighed for første halvår af 2019.

    • Vi lancerede intern overvågning 24/7 af emner, der trender, for at fremme brandsikkerhed i søgeresultater.

  • August

    • Vi opdaterede vores annonceringspolitikker for at afspejle, at vi ikke længere accepterer annoncering fra statskontrollerede nyhedsmedier.

  • Juli

    • På baggrund af feedback fra offentligheden lancerede vi vores politik, der forbyder dehumaniserende tale på grund af religion.

  • Juni 

    • Vi blev medlem af Global Alliance for Responsible Media i Cannes.

    • Vi opdaterede vores regler med et enklere og klarere sprog og reducerede dem fra 2.500 ord til under 600.

    • Vi præciserede vores kriterier for at lade visse posts, der overtræder vores regler, forblive på X, fordi de er i offentlighedens interesse.

  • April

    • Vi delte en opdatering om vores fremskridt med hensyn til at fremme en sund offentlig samtale – ét år efter, at vi havde erklæret det en topprioritet for virksomheden.
  • Oktober

    • Vi offentliggjorde alle konti og relateret indhold i forbindelse med potentielle oplysningskampagner, som vi havde fundet på vores tjeneste siden 2016. Dette var den første af mange offentliggørelser i forbindelse med vores offentlige arkiv over statsstøttede oplysningsaktiviteter.

  • September

    • Vi anmodede offentligheden om feedback i forbindelse med en kommende udvidelse af vores politik for dehumaniserende tale og tog denne feedback i betragtning, da vi opdaterede vores regler.

  • Maj

    • Vi besluttede at ekskludere konti, som vi formoder kan være automatiserede, fra at generere indtægter fra deres målgrupper, hvilket betyder, at vi ikke viser annoncer for disse konti. Læs mere om, hvordan vi identificerer automatiserede konti.

  • Marts 

    • Vi lancerede manuel gennemgang 24/7 af al indtægtsgenererende udgiverindhold for Amplify Pre-Roll samt en helt ny politik for brandsikkerhed for programmet.

    • Jack offentliggjorde vores engagement i og tilgang til at gøre X et mere sikkert sted.

Er du klar til at komme i gang?